Godthåb
TransportService A/S




Historien om Godthåb TransportService


Godthåb Transportservice A/S har en lang og spændende historie.

I 1962 startede den legendariske forretningsmand Svend Junge et flyttefirma.

I løbet af et par år var der købt udstyr til snerydning, senere et par lastbiler.

Herefter gik det ”slag i slag”.

Forretningen blev efterhånden udvidet med oliebil, kranbiler, gummigede og sneslynger.

Den 7. Juni 1986 stiftedes Godthåb Transportservice A/S med et par betroede medarbejdere, og hustruen Helene i bestyrelsen, foruden Svend Junges selv.

Efterhånden som byen voksede og aktiviteten steg, fulgte firmaets maskinpark med.

Et par ejendomme blev det også til med årene, og under krisen i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne blev der købt haller og beboelsesejendomme til, som senere viste sig at være en god investering.

Jo, tiderne var virkelig med iværksætteren og forretningsmanden Svend Junge.

I 2001 blev et generationsskifte startet op, og det blev endelig afsluttet i 2008. Virksomheden drives i dag af firmaets ”grand old man” driftschef John Thomsen der har været i firmaet i over 30 år, Bjørn Junge og direktør Niels Pedersen.

Virksomheden har ca. 25 ansatte. Eget værksted og en vognpark der servicerer hovedparten af Nuuks entreprenører, håndværksmestre butikker og andre erhvervsvirksomheder.